Hvordan tager dine værker form?

Jeg arbejder ud fra de steder, hvor jeg

bliver forbløffet eller ikke forstår hvad, der er på færde. At lave et værk er en måde at komme frem til en forståelse på. Jeg er meget optaget af ideen om sted og steder. Ikke kun fysiske steder men også sproglige steder, steder i strukturer og mekanismer jeg enten ikke forstår eller som synes vigtige. Den feministiske tænkning har givet mig nogle redskaber og strategier, der gør det muligt for mig at opholde mig der. Som billedkunstner kan jeg zappe, sakse, vælge til og fra som det passer mig og handle ud fra de interesser jeg har på et givent tidspunkt. Det tillader kunsten mig. Jeg er ikke journalist, forsker eller realpolitiker – jeg er billedkunstner, og jeg agerer derefter. For mig er kunst et nedslag. Det er ikke min opgave at dække det område jeg beskæftiger mig med på en fyldestgørende måde. Jeg kan ikke tage alt med i et værk. Det ville heller ikke give særlig meget mening, da et møde med et kunstværk er en meget specifik situation. Beskueren står i et fysisk rum med en særlig form for præsentation af noget. Dette noget er en reduktion, det er et udpluk, et udvalg som er blevet udsat for en mediering.

Hvad er vigtigt?

Undervejs i mine arbejdsprocesser stiller

jeg spørgsmålet ‘Er det vigtigt?’ for, at

have noget jeg kan holde mine ideer og

interesser op i mod. Det samme gælder

relevans. ‘Er dette relevant og vigtigt forandre end mig?’ Heri ligger ønsket om en kommunikation. Hvem er beskueren,

hvilken offentlighed befinder jeg mig i?

Det er en form for realitetstjek, et

orienteringspunkt jeg bruger til at pejle mig ind på det, jeg arbejder med, ud fra de givne forudsætninger og muligheder.

Hvad kan kunstens rum?

Det første jeg tænker på, når jeg læser dette spørgsmål, er kunstens institutioner og udstillingsrum. De rum vi har, at udstille i, er med til at bestemme hvilke værker, der bliver udstillet, og det er en interessant diskussion, men jeg vil besvare spørgsmålet på en anden måde. Det kan også tænkes som rummet i et kunstværk eller det rum der opstår i et værk. Det er noget jeg arbejder med i mit afgangsværk. At sætte nogle flader op, der kan noget med hinanden, en sammensætning af video, lyd og tekst. Hvis jeg tænker det ud fra en rummetafor

så vil videoen, lyden og teksterne

fungere som vægge. Konstellationen af disse elementer skaber en række meningsflader, der læner sig op ad og skubber til hinanden og herigennem skaber et rum. Det er i dét møde, i mødet mellem fladerne, at der kan opstå en sammenhæng, et rum, som beskueren kan træde ind i og også her det centrale i værket ligger.